EUD 10. klasse

EUD 10. klasse (EUD10) er et ekstra skoleår efter 9. klasse, hvor du kan blive bedre til dansk og matematik og finde ud af, om en erhvervsuddannelse er noget for dig.

 

EUD10 retter sig mod dig, der har drømme og ambitioner inden for erhvervslivet og godt kan lide at lære gennem praktisk undervisning. Måske har du allerede gode evner for praktisk arbejde inden for eksempelvis håndværk, teknik, handel, service, køkken og landbrug.

?

Find din uddannelsesretning

Silkeborg Ungdomsskole og College360 tilbyder sammen 10Business, 10Tech og 10Food (EUD10), som forbereder dig til grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne. Du får i løbet af året et godt indblik i, hvordan det er at gå på en erhvervsuddannelse, og du vil ud over den linje, du har valgt blive introduceret til de andre indgange til erhvervsuddannelserne i små korte forløb.

De fire EUD indgange:

  • Teknologi, byggeri og transport (10Tech)
  • Fødevarer, jordbrug og oplevelser (10Food)
  • Kontor, handel og forretningsservice (10Business)
  • Omsorg, sundhed og pædagogik

På den måde bliver du godt rustet til at træffe dit endelige valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere om 10Business, 10Tech og 10Food herunder:

Derfor skal du vælge 10Business, 10Tech og 10Food

  • Du har måske overvejet, om du skal gå på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse og vil gerne finde ud af, om det er noget for dig.
  • Du er nysgerrig efter at vide, hvad der foregår ude i virksomhederne. Du vil blive klogere på, hvordan erhvervslivet er skruet sammen, og hvilke krav det stiller til dig.
  • Du er klar til at blive udfordret af nye fag.
  • Du tænker, at det kunne være spændende at blive en del af en hverdag, hvor du færdes på to skoler og bliver en del af ungdomsmiljøet på både Ungdomsskolen og College360.

Uddannelsens opbygning
Uddannelsen varer 1 skoleår og er fordelt på:
20 ugers obligatorisk undervisning
i 10. klassefagene dansk, matematik, engelsk og obligatorisk selvvalgt opgave
6 ugers obligatorisk brobygning til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse
14 ugers valgfri del med fag og elementer, der giver dig en introduktion til hovedområderne inden for EUD.

Hverdagen og fagene på uddannelsen
Når du har valgt enten 10Business, 10Tech eller 10Food, er du tre dage om ugen på Ungdomsskolen og to dage om ugen på College360. Du får undervisning i de obligatoriske fag for 10. klasse på Ungdomsskolen samtidig med, at du får lov at snuse til de fag, College360 tilbyder. Du vil blive undervist af lærere fra både Silkeborg Ungdomsskole og College360. Du bliver fagligt dygtigere, så du er helt klar til din ungdomsuddannelse.

Godt undervisningsmiljø, hvor teori og praksis går hånd i hånd
Det er en anden måde at gå i skole på. Undervisningen er meget varieret, og på College360 kommer du til at arbejde med emner inden for de tekniske fag, køkken og servicefag, eller de forretningsmæssige fag. Du arbejder med konkrete problematikker fra virkeligheden i forskellige virksomheder og brancher, og du får et indblik i, hvordan man starter sin egen virksomhed.

Bliv en del af et spændende ungdomsmiljø
Med 10Business, 10tech eller 10Food bliver du en del af to spændende ungdomsmiljøer. På Ungdomsskolen vil du møde jævnaldrende unge fra hele Silkeborg Kommune. På College360 vil du komme tæt på eleverne og hverdagen på en ungdomsuddannelse. Dermed får du et godt indblik i, hvad der sker på en ungdomsuddannelse.

Leveret af
Du bestemmer over dine data

Vi og vores samarbejdspartnere bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til forskellige formål, herunder:

  1. Funktionalitet
  2. Statistik
  3. Marketing

Ved at trykke på 'OK' giver du samtykke til alle disse formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på vores datapolitik side.

Du kan læse mere om vores brug af cookies og andre teknologier, samt om vores indsamling og behandling af personoplysninger ved at trykke på linket herunder.

Om cookies

Nødvendige
Funktionelle
Statistiske
Marketing
Afvis alle
Opdater samtykke